Det terapeutiske fællesskab

Generelt set er TF´ere stoffrie bosteder, der anvender en hierarkisk model med behandlingsstadier, der afspejler et forøget niveau af personligt og socialt ansvar.

Indflydelsen fra ligestillede, der medieres gennem forskellige gruppeprocesser, bruges til at hjælpe den enkelte med at lære og tilpasse sig sociale normer. Samt udvikle mere effektive sociale evner.

TF´ere

TF´ere adskiller sig fra andre behandlingstilgange primært i den måde, hvorpå de anvender fællesskabet. Fællesskabet der består af behandlingspersonalet og dem, der er i bedring, som nøgleagenter i forhold til forandring.

Denne tilgang bliver ofte refereret til som ”fællesskabet som metode”.

Medlemmer i TF´ere interagerer på strukturerede og ustrukturerede måder med henblik på at influere på holdninger, opfattelser og adfærd, der associeres med stofmisbrug.

Hvem er TF for?

Mange af de mennesker, der er tilknyttet en TF, har en historie med sig, hvor deres sociale funktion, deres uddannelsesmæssige/arbejdsrelaterede evner.

Deres positive fællesskaber og familiebånd/-relationer er blevet nedbrudt grundet deres stofmisbrug.

For dem indebærer bedring og rehabilitering – det vil sige at genlære eller reetablere sunde funktioner, evner og værdier såvel som at genfinde fysisk og følelsesmæssig sundhed.

Andre TF-beboere har aldrig tilegnet sig en funktionel livsstil. For de mennesker, er TF deres første oplevelse med at leve på en ”ordentlig” måde.

Bedring for dem indebærer kvalificering – det vil sige for første gang at lære adfærdsmæssige evner, holdninger og værdier, der associeres med et socialiseret liv.

I tillæg til vigtigheden af fællesskabet som en primær agent i forhold til forandring er et andet fundamentalt TF-princip ”selv-hjælp”.

Selvhjælp antyder, at personer i behandling er de væsentligste bidragydere til forandringsprocessen. ”Gensidig selv-hjælp” betyder, at den enkelte også tager delvist ansvar for bedring hos deres ligestillede – et vigtigt aspekt i ens egen behandling.

Hvor gavnlige er de terapeutiske fællesskaber i forhold til behandling af stofmisbrug?

I tre årtier har NIDA udført adskillige store studier med henblik på at forøge den videnskabelige viden vedrørende udfaldet af stofmisbrugsbehandling.

Som den typisk udføres i USA.

Disse studier samlede grunddata fra mere end 65.000 personer, der blev ”indlagt” på offentligt finansierede behandlingssteder.

De inkluderede et udvalg af TF-programmer og andre typer af programmer fx:

• Metadon-vedligeholdelse
• Ambulant stoffri behandling
• Korttids døgnbehandling
• Afgiftningsprogrammer.

Data blev indsamlet ved indskrivning, i løbet af behandlingen og i en række opfølgninger, der fokuserede på udfald/resultater, som fremkom 12 måneder, eller senere, efter behandling.

Hvem modtager behandling i et terapeutisk fællesskab?

TF´ere behandler personer med en lang række af stofmisbrugsproblemer.

De, der er i behandling, har ofte andre svære problemer såsom multiple stofafhængigheder (afhængighed i forhold til forskellige stoffer), tilknytning til det kriminelle miljø.

Og dermed det retslige system, mangel på positiv social støtte, psykiske problemer (fx depression, angst, ptsd samt antisociale og andre personlighedsforstyrrelser).