Udkørende behandling hjemme hos borgeren
Fra 2012 tilbyder Alfa-Fredensborg udgående individuel misbrugsbehandling.
Behandlingstilbuddet kan fungere selvstændigt eller i kombination med anden behandling.
Den udgående behandling kan iværksættes på alle tidspunkter af et behandlingsforløb; lige fra motivationsfasen, til et efterbehandlingsværn og som individuel støtte i udfordrende forandringsprocesser og højrisikoperioder herimellem.
Tilbuddets sigte er at kunne opfylde et udækket behandlingsbehov for de borgere der ikke umiddelbart kan deltage i almindelige behandlingsforløb.
Eller har afbrudt et igangværende behandlingsforløb.
Målgruppen
Målgruppen for behandlingstilbuddet er således borgere der:
- Ønsker at reducere eller ophøre med deres misbrug
- Har behov for udredning/afklaring før et døgn- eller dagbehandlingsforløb
- Har problemer med at få dagligdagen til at fungere og derfor ikke kan overskue et traditionelt behandlingstilbud
- Ikke kan håndtere samværet med andre i behandling
- Har brug for et individuelt og tilrettelagt tilbud
- Hvor der er mistanke om psykiatriske eller psykiske problemer bag deres misbrug fx personlighedsforstyrrelser, ADHD, angst eller depression
- Der fremstår mindre motiverede og viser manglende tro på eller overskud til forandring af deres misbrug
- Borgere der udadtil fremstår som velfungerende og fx. er i arbejde eller uddannelse og som derfor ikke kan deltage i traditionelle behandlingstilbud
- Har afbrudt et behandlingstilbud
- Har behov for sideløbende individuel støtte under et igangværende behandlingstilbud.
Formålet med udkørende behandling
Formålet er at afklare behandlingsbehov, samt motivere og støtte borgeren til at reducere/stabilisere misbrug, opnå eller vedligeholde stoffrihed og generelt optimere livskvaliteten med udgangspunkt i den enkelte borgers unikke livssituation.
Målet er således at kunne reducere misbrug og den relativt høje tilbagefaldsrate.
Endvidere ønskes det at tilbyde en behandlingsform, der kan rumme de borgere der på nuværende tidspunkt ikke kan hjælpes af de eksisterende tilbud, eller har brug for yderligere hjælp for at profitere af andre behandlingsforløb.
Tilbuddet er målrettet kommuner i Nordsjælland
Kontakt os her
Har du brug for hjælp til dig selv, eller en som står der nær?
Du er altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.
Telefonen er åben døgnet rundt, og kan altid sende os en besked her.